Kør-selv ferie: Vejafgifter og miljømærker

Kør-selv ferie: Vejafgifter og miljømærker

Vidste du at der i mange lande i Europa, er vejafgifter, altså du skal betale et beløb, for at køre på de større veje? Og vidste du at i nogle europæiske storbyer er der krav om miljømærker, hvis du vil køre ind i byen?

Miljømærker: I Tyskland er der krav om en tysk p-skive. Den kan købes på nettet eller i Fleggaard lige over grænsen. I mange tyske storbyer, skal du have et miljømærke, for at køre inde i byen. Miljømærket kan have forskellige farver og hvilket mærke du skal have, afhænger af hvilken type bil du har. Husk at du skal skrive bilens registreringsnummer på mærket når du får det og placere det i bilens forrude i passagersiden. Miljømærket kan købes på Applus bilsyn og FDM. Andre lande kan have andre typer miljømærker, så husk at undersøg hvert land du kører igennem, i god tid inden ferien, da det kan tage noget tid før du modtager miljømærket.

Vejafgifter: I mange europæiske lande, skal du betale vejafgifter for at køre på de større veje, for eksempel motorveje og motortrafikveje. Her skal du også købe et mærket; vignetter. Dem kan du bestille hos FDM og få dem leveret, eller du kan købe digitale vignetter på for eksempel https://digitale-vignette-online.at/da. Italien har et andet system, hvor du kun betaler for den strækning du kører. Her betaler du ved en bomstation, husk at gemme billetten, og afregner ved en bomstation. Husk at undersøge hvilke vejafgifter der er i de lande du skal køre igennem på din ferie og hvordan du skal betale. 

Du kan læse mere om kør-selv sommerferie i Europa i vores E-bog der er fyldt med blandt andet gode råd om hvordan du pakker bilen, snacks til turen, underholdning og forskellige regler. Køb bogen her: https://livetpaabudget.com/products/kor-selv-sommerferie-pakke

God kør-selv ferie! 

 

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.